Søvn og uro

Hvornår er dårlig søvn et problem?

Alle sover dårligt i perioder. Det bliver først et problem, der skal behandles, når besvær med at falde i søvn, mange opvågninger eller for tidlig opvågning står på over længere tid og samtidig går ud over dagen i form af træthed, koncentrationsbesvær eller irritabilitet.

Dagdelen er afgørende. Sover du seks timer og har det fint, har du ikke søvnløshed, men et kort søvnbehov. Omvendt kan otte timer i sengen med mange opvågninger give en dag, der ikke fungerer. Det er derfor, behandlingen sjældent måles på antal timer.

Søvn og uro hænger sammen begge veje. Bekymring holder en vågen, og for lidt søvn gør en mere sårbar over for bekymring. Ofte er det nødvendigt at se på begge dele samtidig i stedet for kun at bekæmpe de vågne timer.

Adfærdsbehandling er førstevalg

Ved vedvarende søvnløshed er kognitiv adfærdsterapi rettet mod søvn den behandling, der har den bedste dokumentation, og den anbefales før medicin. Den består ikke af løse gode råd, men af nogle få og ret konkrete ændringer, der gennemføres systematisk over uger.

Kernen er et fast tidspunkt for at stå op uanset nattens forløb, at forlade sengen når man ligger vågen og bliver frustreret, at bruge sengen til søvn og ikke til arbejde, fjernsyn eller telefon, og at skære tiden i sengen ned, så den svarer til den søvn, man faktisk får, for derefter at udvide den gradvist.

Det føles forkert i begyndelsen, og de første uger kan være hårdere end udgangspunktet. Til gengæld holder effekten som regel, når forløbet er slut, og det er den vigtigste forskel til sovemedicin, hvor problemet ofte vender tilbage ved ophør. Forløbet kan tilbydes hos egen læge, hos psykolog eller som digitalt program.

Søvnhygiejne: det, der flytter noget

Det enkeltgreb, der betyder mest, er det samme tidspunkt for at stå op hver dag, også i weekenden. Det stabiliserer døgnrytmen, og søvnbehovet om aftenen bygger sig op af sig selv. Dagslys tidligt på dagen trækker i samme retning.

Koffein kan spores i kroppen mange timer efter sidste kop, og selv når man falder i søvn, bliver søvnen lettere. Alkohol gør det modsatte af, hvad mange tror: den forkorter tiden, før man sover, men splitter anden halvdel af natten op i opvågninger.

Soveværelset skal være køligt, mørkt og stille. Skærme sent på aftenen virker både gennem lyset og gennem indholdet, der holder hovedet i gang. En kort lur tidligt på eftermiddagen skader sjældent, mens lange eller sene lure tager af presset på natten.

Melatonin: et tidssignal, ikke en sovepille

Melatonin er et hormon, kroppen selv danner, når det bliver mørkt. Det er et signal om, at det er nat, snarere end et bedøvende middel. Derfor virker det bedst, hvor rytmen er forskudt: ved jetlag, ved skifteholdsarbejde, ved forsinket søvnfase og hos nogle ældre, hvor den egne produktion er faldet.

Til gengæld redder melatonin sjældent en søvnløshed, der er drevet af bekymring eller smerter. Tidspunktet for indtagelsen betyder ofte mere end mængden, fordi det er rytmen, der påvirkes. Tages det for sent, kan det skubbe rytmen den forkerte vej.

I Danmark er melatonin receptpligtigt i de fleste styrker og findes blandt andet som depottabletter. Bivirkningerne er som regel milde og består af hovedpine, døsighed dagen efter og svimmelhed. Læs mere under /medicin/melatonin/.

Hvorfor benzodiazepiner og zolpidem ikke kan udskrives her

Benzodiazepiner som diazepam og oxazepam og de såkaldte z-præparater som zolpidem og zopiclon hører til gruppen af psykotrope lægemidler. Artikel 11, stk. 6, i direktiv 2011/24/EU holder euforiserende og psykotrope stoffer uden for ordningen med grænseoverskridende recepter. Det er altså ikke en husregel hos os, men rammen om den type recept, vi overhovedet kan udstede.

Fagligt peger det samme vej. Tilvænning kan opstå i løbet af få uger, og ved ophør kommer søvnløsheden ofte tilbage kraftigere end før, hvilket let forveksles med et bevis på, at midlet var nødvendigt. Hos ældre øges risikoen for fald og for påvirkning af hukommelse og opmærksomhed, og sammen med alkohol eller stærke smertestillende påvirkes vejrtrækningen.

Tager du dem allerede og vil stoppe, så gør det ikke brat. Ophør efter længere tids brug af benzodiazepiner kan være alvorligt og planlægges som en langsom nedtrapning sammen med en læge, der kender hele forløbet. Det hører hjemme hos din egen læge i Danmark.

Beroligende antidepressiva og håndkøbsmidler

Mirtazapin er et antidepressivt middel med udtalt sløvende virkning i de lavere doser, fordi det blokerer histamin. Det bruges nogle gange, hvor nedtrykthed og søvnløshed følges ad. Det er ikke et mildt alternativ: øget appetit og vægtøgning er blandt de hyppigste grunde til at holde op, og døsighed om formiddagen er almindelig i starten. Se /medicin/mirtazapin/.

Quetiapin er et antipsykotisk middel, der i lav dosis undertiden bruges mod søvnbesvær uden for den godkendte anvendelse. Den praksis er omdiskuteret på grund af virkningerne på vægt og stofskifte, og den hører til i et forløb hos en læge, der følger dig. Se /medicin/quetiapin/.

Håndkøbsmidler med antihistamin mod søvnbesvær har en virkning, der aftager i løbet af få dage. De kan give mundtørhed, sløvhed og forvirring, og de er særligt uheldige hos ældre.

Uro, angst og de årsager, der bliver overset

Er der vedvarende bekymring, kropslig anspændthed og undgåelse, er søvnbesværet ofte et symptom og ikke problemet i sig selv. Førstevalget ved angstlidelser er psykologisk behandling, og medicin i det felt er et længere forløb med opfølgning. Midler som sertralin bruges, men opstart og kontrol hører til hos en læge, der kan følge dig, blandt andet fordi den første tid kan give mere uro og dårligere søvn, før det bliver bedre. Se /medicin/sertralin/. Vi tilbyder ikke behandling af psykisk sygdom.

Flere kropslige årsager bliver overset. Søvnapnø viser sig ved snorken, vejrtrækningspauser bemærket af andre, hovedpine om morgenen og udtalt træthed om dagen. Sovemedicin kan forværre tilstanden, og mistanken skal udredes. Rastløse ben giver trang til at bevæge benene om aftenen, en trang der letter ved bevægelse.

Smerter, hyppig vandladning om natten og sure opstød, der kommer, når man lægger sig ned, vækker mange. Om det sidste kan du læse under /halsbrand/. For højt stofskifte giver uro, hjertebanken og søvnbesvær og findes med en blodprøve. Se /stofskifte/.

Hvad vi kan hjælpe med, og hvad vi ikke kan

Vi udsteder ikke recept på sovemedicin fra de grupper, der er holdt uden for den grænseoverskridende recept, og vi behandler ikke psykisk sygdom. Har du brug for hjælp til søvnløshed, som ikke er løst af ændringerne ovenfor, er det din egen læge i Danmark, der kan tage stilling.

Er du derimod i en igangværende behandling med et lægemiddel, der ikke er omfattet af udelukkelsen, og mangler du en recept, kan du søge om fornyelse under /forny-recept/ til 149,00 kr. Du udfylder en formular med sygehistorie, medicinliste og dokumentation for tidligere behandling, hvorefter en læge vurderer ansøgningen. Der er ingen videosamtale, ingen telefonsamtale og ingen chat i realtid. Der findes et tillæg for prioritet på 69,00 kr.

Godkendes ansøgningen, får du en grænseoverskridende recept som PDF på e-mail. Formatet følger bilaget til gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU, og anerkendelsen i et andet medlemsland hviler på artikel 11 i direktiv 2011/24/EU. Der er ingen PIN-kode, og vi har ikke adgang til det danske elektroniske receptsystem. Du møder op på apoteket med en udskrift eller med filen, og apotekeren afgør, om lægemidlet udleveres. Apotekeren har ret til at afvise.

Betalingen dækker den lægefaglige vurdering af din ansøgning. Afvises den af medicinske eller juridiske grunde, refunderes beløbet. Du har mindst 7 dage til at indsende den dokumentation, lægen beder om, og kan sagen ikke afsluttes, refunderes hele beløbet.

Lægen bag vurderingen

Ansøgninger vurderes af læge Damian Wojno, polsk lægeautorisation nr. 3211301, Okregowa Izba Lekarska w Olsztynie (Polen), for MEDINOW Sp. z o.o., Aleja Marszałka Józefa Piłsudskiego 36/108, 10-450 Olsztyn, Polen, NIP 7394034704, KRS 0001242750. Autorisationen er udstedt i Polen.

Lægen har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Han indgår derfor ikke i et dansk behandlingsforløb, kan ikke henvise videre i det danske sundhedsvæsen og kan ikke udstede danske recepter. Det eneste dokument, der udstedes, er den grænseoverskridende recept beskrevet ovenfor.

Har du tanker om at gøre skade på dig selv, skal du kontakte lægevagten eller ringe 112. Det er ikke noget, der skal afklares gennem en formular.