Hjerte og blodtryk
Forhøjet blodtryk gør sjældent ondt, og netop derfor er det svært at tage alvorligt. Behandlingen er langvarig, ofte livslang, og den handler lige så meget om kontrolmålinger og justeringer som om selve tabletten. Her gennemgår vi de grupper af blodtryksmedicin, der bruges i praksis, hvorfor valget falder forskelligt fra patient til patient, og hvad de typiske bivirkninger egentlig skyldes. Vi ser også på kolesterolsænkende behandling, som ofte følges ad med blodtryksmedicinen. Til sidst står der præcist, hvad vi kan hjælpe med ved en igangværende behandling, og hvad vi ikke kan.
Hvorfor behandling, når du intet mærker
Forhøjet blodtryk giver næsten aldrig symptomer, før der er sket skade. Belastningen foregår over år i blodkarrenes vægge, i hjertet, i nyrerne og i øjnenes små kar. Behandlingen fjerner derfor ikke et ubehag, men sænker risikoen for blodprop og hjerneblodning. Det er hele forklaringen på, at medicinen kan føles overflødig: den ændrer ikke på, hvordan du har det i dag.
En enkelt måling er ikke en diagnose. Blodtrykket svinger over døgnet, og tallene fra lægens klinik, fra hjemmemålingen og fra døgnmålingen vurderes ikke ens, blandt andet fordi mange får et højere tryk alene af at sidde hos lægen. Derfor stilles diagnosen på flere målinger over tid og ikke på et tal fra en automat i et indkøbscenter.
Livsstil indgår i behandlingen og bliver ikke overflødig, fordi man begynder på tabletter. Salt, alkohol, vægt, fysisk aktivitet og rygning trækker alle i blodtrykket, og for nogle betyder et vægttab, at dosis kan holdes nede. Om medicinsk vægtbehandling kan du læse under /vaegttab-glp1/.
Grupperne af blodtryksmedicin
Calciumantagonister som amlodipin får musklerne i de små pulsårer til at slappe af, så modstanden i karrene falder. Det er en af de mest brugte grupper, også fordi den kan kombineres med næsten alt andet. Se /medicin/amlodipin/.
ACE-hæmmere som ramipril griber ind i det hormonsystem, der styrer karrenes spænding og kroppens salt- og væskebalance. Angiotensin II-receptorblokkere, for eksempel losartan og candesartan, rammer det samme system et andet sted og vælges ofte, når en ACE-hæmmer ikke tåles. Se /medicin/ramipril/.
Betablokkere som bisoprolol og metoprolol sænker pulsen og hjertets arbejde. De er ikke førstevalg ved ukompliceret forhøjet blodtryk, men står centralt efter blodprop i hjertet, ved hjertesvigt og ved visse former for uregelmæssig hjerterytme.
Vanddrivende midler af thiazidtypen trækker salt og væske ud af kroppen. I praksis kombineres grupperne ofte, fordi to midler i lav dosis hyppigt giver både bedre effekt og færre dosisafhængige bivirkninger end et enkelt middel i høj dosis.
Bivirkninger, og hvad de skyldes
Tør, kildende hoste er den klassiske grund til at skifte væk fra en ACE-hæmmer. Den skyldes ophobning af et signalstof i luftvejene og ikke allergi, og den kan begynde længe efter, at behandlingen er startet. Hævelse af læber, tunge eller svælg er derimod sjældent og kræver akut lægehjælp, ring 112.
Amlodipin giver hos en del hævede ankler sidst på dagen. Det er ikke væskeophobning i klassisk forstand, og vanddrivende medicin løser det derfor sjældent godt. Oftere er svaret en lavere dosis eller et andet middel. Rødme i ansigtet og hovedpine er almindeligt i starten og aftager typisk.
Betablokkere kan give træthed, kolde hænder og fødder og livlige drømme. Ved sukkersyge i insulinbehandling kan de sløre de tidlige advarselstegn på lavt blodsukker, og det er værd at kende, før det sker.
Smertestillende af NSAID-typen kan svække effekten af flere blodtryksmidler og belaste nyrerne, særligt sammen med vanddrivende medicin. Det gælder også det, man selv køber. Se /medicin/ibuprofen/.
Må man holde pause eller stoppe?
Medicinen styrer blodtrykket, den helbreder det ikke. Når tallene ser pæne ud, er det som regel behandlingen, der virker, og ikke et tegn på, at den kan undværes. Stopper man, stiger trykket igen.
Betablokkere er den gruppe, hvor et pludseligt stop kan gøre direkte skade. Kroppen har vænnet sig til, at hjertets aktivitet er dæmpet, og fjernes bremsen brat, kan puls og blodtryk stige kraftigt. Hos patienter med forkalkning i hjertets kranspulsårer kan det udløse brystsmerter. Ophør sker derfor gradvist og efter aftale.
Får du bivirkninger, er det bedre at bede om et skift end at stoppe i stilhed. Der er flere grupper at vælge imellem, og inden for hver gruppe flere midler, som tåles forskelligt.
Kolesterolbehandling ved siden af
Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol i leveren og sænker især LDL. Atorvastatin og rosuvastatin er blandt de mest brugte. Se /medicin/atorvastatin/ og /medicin/rosuvastatin/.
Muskelgener er den bivirkning, flest har hørt om. Typisk beskrives ømhed i lårene eller overarmene i begge sider. Langt fra alle muskelsmerter hos en statinbruger skyldes statinen, men vedvarende smerter med kraftnedsættelse eller mørkfarvet urin skal vurderes af en læge.
Tidspunktet betyder noget for de kortvirkende statiner, mens midler med lang virkningstid kan tages, når det passer ind i dagen. Grapefrugt og visse antibiotika og svampemidler kan øge koncentrationen af nogle statiner. Det er en af grundene til, at hele medicinlisten skal med, når behandlingen vurderes.
Kombinationer, der skal kendes
Rejsningsproblemer er hyppige hos mænd med hjertekarsygdom og optræder også som bivirkning til flere blodtryksmidler. Sildenafil bruges mod dette. Se /medicin/sildenafil/.
Sildenafil må ikke kombineres med nitroglycerin eller andre nitrater. Begge sænker blodtrykket gennem samme mekanisme, og sammen kan de give et fald, der er farligt. Har du nitroglycerin liggende mod brystsmerter, er det en oplysning, lægen skal have.
Samme princip gælder bredt. Kosttilskud, håndkøbsmedicin og medicin ordineret et andet sted hører med i billedet. Det er sjældent det enkelte middel, der overrasker, men kombinationen.
Kontrol og blodprøver
ACE-hæmmere, receptorblokkere og vanddrivende medicin påvirker nyrerne og kroppens kalium. Derfor tages blodprøver, når behandlingen startes eller dosis ændres, og med jævne mellemrum derefter. Intervallet aftales individuelt og afhænger af nyrefunktion, alder og øvrig sygdom.
Ved opkastning, diarre eller feber med væsketab kan de samme midler belaste nyrerne mere end ellers. Tal med din læge om, hvordan du skal forholde dig på den slags dage, før det bliver aktuelt.
Måler du selv hjemme, betyder teknikken meget. Sid ned og hvil nogle minutter først, hold armen støttet i hjertehøjde, og mål flere gange over flere dage frem for en enkelt gang, når du er utryg. Skriv tallene ned og tag dem med til kontrollen.
Hvad vi kan hjælpe med, og hvad vi ikke kan
Vi udreder ikke forhøjet blodtryk og starter ikke behandling op. En ny diagnose bygger på målinger over tid, blodprøver og en klinisk vurdering, og det kan et spørgeskema ikke erstatte. Har du aldrig fået målt dit blodtryk, hører det hjemme hos din egen læge.
Har du derimod en igangværende, stabil behandling og mangler en recept, kan du søge om fornyelse under /forny-recept/ til 149,00 kr. Du udfylder en formular med sygehistorie, medicinliste og dokumentation for tidligere behandling, og en læge vurderer ansøgningen efterfølgende. Der er ingen videosamtale, ingen telefonsamtale og ingen chat i realtid. Der findes et tillæg for prioritet på 69,00 kr.
Godkendes ansøgningen, får du en grænseoverskridende recept som PDF på e-mail. Formatet følger bilaget til gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU, og grundlaget for, at den kan bruges i et andet medlemsland, er artikel 11 i direktiv 2011/24/EU. Der er ingen PIN-kode, og vi har ikke adgang til det danske elektroniske receptsystem. Du møder op på apoteket med en udskrift eller med filen. Apotekeren afgør, om lægemidlet udleveres, og har ret til at afvise.
Betalingen dækker den lægefaglige vurdering af din ansøgning. Afvises den af medicinske eller juridiske grunde, refunderes beløbet. Du har mindst 7 dage til at indsende den dokumentation, lægen beder om, og kan sagen ikke afsluttes, refunderes hele beløbet. Bemærk også, at euforiserende og psykotrope lægemidler er holdt uden for den grænseoverskridende recept efter artikel 11, stk. 6, i direktiv 2011/24/EU.
Lægen bag vurderingen
Ansøgninger vurderes af læge Damian Wojno, polsk lægeautorisation nr. 3211301, Okregowa Izba Lekarska w Olsztynie (Polen), for MEDINOW Sp. z o.o., Aleja Marszałka Józefa Piłsudskiego 36/108, 10-450 Olsztyn, Polen, NIP 7394034704, KRS 0001242750. Autorisationen er udstedt i Polen.
Lægen har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det betyder i praksis, at han ikke indgår i et dansk behandlingsforløb, ikke kan henvise videre i det danske sundhedsvæsen og ikke kan udstede danske recepter. Det eneste dokument, der udstedes, er den grænseoverskridende recept, der er beskrevet ovenfor.
Ved brystsmerter, åndenød, halvsidig lammelse eller pludselige taleforstyrrelser skal du ringe 112. Den slags afklares ikke gennem en formular.
Kan jeg forny recepten online?
Ja, hvis behandlingen er igangværende og stabil, og du kan dokumentere den. Du søger under /forny-recept/ til 149,00 kr, udfylder en formular og får ansøgningen vurderet af en læge. Vi stiller ikke diagnosen og starter ikke ny behandling op. Godkendes ansøgningen, får du en grænseoverskridende recept som PDF på e-mail, og apotekeren afgør, om lægemidlet udleveres.
Hvorfor giver ACE-hæmmere hoste?
ACE-hæmmere bremser et enzym, der også nedbryder et signalstof i luftvejene. Når stoffet ophobes, opstår en tør, kildende hoste uden slim, og den kan begynde længe efter opstart. Det er hverken allergi eller tegn på skade, men ubehageligt nok til, at mange skifter middel. Skiftes der til en angiotensin II-receptorblokker, forsvinder hosten som regel.
Må man stoppe en betablokker?
Ikke på egen hånd og ikke brat. Kroppen har vænnet sig til, at hjertets aktivitet er dæmpet, og fjernes midlet pludseligt, kan puls og blodtryk stige kraftigt. Hos personer med forkalkning i hjertets kranspulsårer kan det udløse brystsmerter. Ophør planlægges som en gradvis nedtrapning sammen med en læge.
Hvor ofte skal der kontrolleres?
Der findes ikke et interval, der passer alle. Ved opstart og ved dosisændringer kontrolleres blodtryk og relevante blodprøver tættere, og derefter aftales et interval ud fra nyrefunktion, alder, øvrig sygdom og hvor stabil behandlingen er. Hjemmemålinger over flere dage siger mere end en enkelt måling hos lægen. Aftal intervallet med den læge, der følger dig.
Hvilke bivirkninger er almindelige?
Det afhænger af gruppen. Amlodipin giver ofte hævede ankler, rødme og hovedpine, ACE-hæmmere tør hoste, betablokkere træthed og kolde hænder og fødder, og vanddrivende midler kan påvirke kroppens salte. Statiner forbindes især med muskelømhed. De fleste bivirkninger kan håndteres med et skift inden for eller mellem grupperne, og det er en bedre vej end at stoppe i stilhed.